Ajax er interesseret i Lyngby-talent
Benelux

Ajax er interesseret i Lyngby-talent

16-årige Jens Odgaard kan være næste dansker i hollandske Ajax. Hollandsk medie melder, at Ajax er meget interesseret i at få Lyngby-spilleren til klubben.

Til sommer får Lucas Andersen, Nicolai Boilesen og de andre danskere i Ajax Amsterdam tilgang af Silkeborg-talentet Kasper Dolberg, der skifter, når kontrakten med SIF udløber. Men angriberen er måske ikke den eneste dansker, der skiftet til Ajax, for ifølge medier Ajax Showtime er Frank de Boer interesseret i at hente 16-årige Jens Odgaard til klubben.

Jens Odgaard er angriber, og han har allerede én gang været til prøvetræning i klubben. Han skulle også have været til prøvetræning i marts, men han blev skadet og kom derfor ikke af sted. Men det har ikke fjernet interessen for danskeren.

I Ajax har de den danske scout John Steen Olsen, der fandt Christian Eriksen og pegede på Zlatan Ibrahimovic i Malmø, og nu lader det altså til, at den dygtige scout igen har fundet en spiller med potentiale i Skandinavien.

Ifølge det hollandske medie er det sandsynligt, at Jens Odgaard tager til endnu en prøvetræning i Ajax. Angiveligt skal Lucas Andersen også have anbefalet, at Jens Odgaard skifter til den hollandske mesterklub, der dog ser ud til at slutte som nummer to denne sæson.