Åh nej, Bendtner: Wolfsburg forhandler med Chelsea
Foto: Polfoto
Bundesliga

Åh nej, Bendtner: Wolfsburg forhandler med Chelsea

Wolfsburg har repræsentanter i London i forsøget på at hente tyske verdensmester André Schürrle inden transferdeadline.

I sidste uge startede rygtet om, at Chelseas tyske verdensmester André Schürrle kan være på vej til Wolfsburg på en lejeaftale. 

Tyskeren er uden fast spilletid hos Premier League-topholdet og var end ikke med på lørdagens reservespækkede hold, der overraskende tabte med 2-4 i Fa Cup'en til Bradford. Tyskerne jagter forstærkning til foråret, hvor målet er at sikre sig adgang til Champions League.

I weekenden slog Chelsea-manager Jose Mourinho fast, at han gerne vil beholde  André Schürrle, men nu beretter både engelske og tyske medier, at repræsentanter fra Bundesliga-klubben er taget til London for at føre konkrete forhandlinger med både Chelsea og  André Schürrle. 

I London befinder sig også André Schürrles agent, der på samme tid også er hans far. 

Selv om Wolfsburg formentlig gerne vil hente offensivspillere på en permanent kontrakt, kan transferen på op mod 270 millioner kroner vise sig for stor for Bundesliga-klubben, så kan parterne finde hinanden omkring en lejeaftale, virker det som den realistiske løsning. 

Men ligegyldigt om, det ender med leje eller permanent ophold for André Schürrle, vil det være meget skidt nyt for Nicklas Bendtners chancer for at komme nærmere spilletid i Wolfsburg. 

I forberedelserne til den kommende weekends forårspremiere i Bundesligaen har Nicklas Bendtner været sat helt uden for truppen til testkampe og et rygte om en lejeaftale med tyrkiske Fenerbahce har også været fremme.