Dortmund videre med sejr over St. Pauli
Illustration
Bundesliga

Dortmund videre med sejr over St. Pauli

Borussia Dortmund er videre i den tyske DFB Pokal efter sejr over St. Pauli. Hertha Berlin tabte til undertippede Arminia Bielefeld.

Efter fire nederlag i streg i Bundesligaen fik Borussia Dortmund tirsdag en smule oprejsning, da holdet sikrede sig avancement i den tyske DFB Pokal.

Sejren endte på 3-0 og gik ud over St. Pauli. Målene kom i stand via Ciro Immobile, Marco Reus og Shinji Kagawa i henholdsvis det 33., 44. og 86. minut.

Derimod er Hertha Berlin ude af pokalturneringen, efter holdet endte i straffesparkskonkurrence mod Arminia Bielefeld, hvor hovedstadsklubben altså trak det korte strå. Forinden havde de to hold spillet 0-0 i den originale og forlængede spilletid.

Samtidig vandt Kaiserslautern 2-0 hjemme over Greuther Fürth.