Video : Tipsbladet
Bundesliga

Har planen klar: Tuchel vil til denne storklub

Thomas Tuchel stopper i Bayern München til sommer, men har allerede et ønske om, hvilket trænersæde han vil overtage.

Først var det Jürgen Klopp, og så var det Xavi.

I går var det så Thomas Tuchels tur til at annoncere, at han stopper som cheftræner i Bayern München til sommer. 

Men allerede nu har tyskeren lagt en plan for, hvor han vil fortsættte trænerkarrieren. Og det er ikke et hvilket som helst sted. 

Ifølge BILD har Tuchel nemlig altid været interesseret i at stå i spidsen for Manchester United og skulle angiveligt være klar til at tage udfordringen op hos De Røde Djævle. 

Meget skal dog gå godt endnu, hvis den plan skal lykkes. I hvert fald virker det til at cheftræner i Manchester United, Erik ten Hag, får al den snor han skal bruge for at få klubben tilbage på ret køl. 

I øjeblikket er der da også bedring at spore for Manchester United, der har vundet fire ud af deres seneste fem kampe i Premier League og nærmer sig de sjove placeringer igen. 

Meldingen om at Thomas Tuchel stopper i Bayern til sommer kom efter et skuffende nederlag ved ottendedelsfinalerne i Champions League mod Lazio. Returkampen af det opgør bliver spillet den 5. marts.