Bayern München cruisede sig til sejr i Moskva
Illustration
Champions League

Bayern München cruisede sig til sejr i Moskva

Bayern München vandt deres andet opgør i Champions League med 1-0, da de tirsdag aften let besejrede CSKA Moskva i en tam affære.

CSKA Moskva - Bayern München 0-1 (0-1)
0-1 Thomas Müller (22') 

Bayern München skulle tirsdag aften tage det andet stik ud af seks mulige, da de tørnede sammen med CSKA Moskva i anden runde i gruppespillet i Champions League. 

Og det blev en kamp, som tyskerne - vanen tro - kontrollerede stortset fra start til slut. 

CSKA Moskva havde også indstillet sig til et opgør, hvor de skulle stå imod et stort tysk pres, og de stillede derfor op med fem mand i bagkæden, som skulle absorbere det tyske pres, og gøre det muligt for russerne at gøre sig gældende på omstillingerne. 

Derfor blev det også til megen småspil fra Bayern Münchens side, mens CSKA Moskva virkede tilfredse, så længe de kunne holde nullet. 

Det kunne de dog kun ind til 22 minutter inde i kampen. Et fint samspil af Bayern München endte hos Götze, som driblede ind i feltet, og blev nedlagt efter en kluntet glidende tackling af Fernandez, som begik straffe. 

Det straffespark tog Thomas Müller sig sikkert af, og han bragte Bayern München i front. 

Målet ændrede dog ikke meget ved CSKA Moskvas taktik. De stod fortsat langt tilbage i banen, og mens Bayern München samtidig havde svært ved at få de sidste afleveringer til at sidde lige i skabet, så betød det, at de aldrig for alvor blev farlige. 

Efter 41 minutter var CSKA dog tæt på at komme på tavlen. Russerne havde nemlig fået et frispark, som blev smidt ind i feltet. Bolden havnede hos Eremenko, som forsøgte at banke bolden i nettet, men den tog i stedet overliggeren. Dermed kunne Bayern München gå til pause foran 1-0. 

Anden halvleg blev en mere tam affære end den første. Chancer var der ikke mange af, og CSKA Moskva forsøgte aldrig rigtig at sætte et aggressivt pres ind mod Bayern München. De kunne i stedet ubsværet forsøge at spille sig til flere chancer, og de havde da også let ved at komme op omkring CSKA's felt, men de afgørende afleveringer manglede fortsat det sidste.

Derfor endte det i en kamp, som manglede tempo, og det blev en målløs anden halvleg, som Bayern München udnyttede til sikre sig tre point til Champions League kampen, i en kamp, som ikke vil gå over i historien hvad angår hverken spænding, tempo, fight eller intensitet.