Guardiola: Usikker situation
Illustration
Champions League

Guardiola: Usikker situation

Pep Guardiola ser frem til kampen mod CSKA Moskva, hvor han dog er usikker med hensyn til egne forventninger.

FC Bayern München har haft en turbulent optakt til tirsdagens Champions League-opgør mod CSKA Moskva. I nat måtte holdet på gaden i halvanden time efter en brandalarm på hotellet i Moskva, og trods en times længere søvn til truppen understreger tyskerne, at rytmen ikke er forstyrret forud for kampen.

Alligevel er træner Pep Guardiola i tvivl om, hvad han skal forvente af tirsdagens kamp. Her skal Bayern nemlig spille for lukkede døre, og det en situation, man ikke er vandt til i den tyske klub:

- Jeg har aldrig prøvet det før, og det er helt klart noget, som vi skal være yderst opmærksomme på. Kampen er en stor chance for os. Vi kan tage et lille men godt skridt frem med en sejr. Vi har respekt for CSKA trods deres 5-1 nederlag til Roma. De har holdt på mange spillere fra sidste sæson. og har et godt hold, siger Guardiola på pressemødet forud for kampstart.

Kampen mellem CSKA Moskva og Bayern München fløjtes i gang klokken 18:00 tirsdag aften.