Neuer: Real Madrid forsvarede sig godt
Illustration
Champions League

Neuer: Real Madrid forsvarede sig godt

Bayern-keeper Manuel Neuer roser Real Madrid for en god kamp, men giver stadig sit hold gode chancer for at gå videre sammenlagt.

Bayern München er sjældent for alvor presset, men det er sydtyskerne i den grad nu, hvis målet om at forsvare sidste sæsons Champions League-titel skal holdes i live. Onsdag tabte tyskerne den første semifinale med 1-0 på udebane til Real Madrid.

Målmand Manuel Neuer har dog langt fra tænkt sig at kaste håndklædet i ringen endnu.

- Real Madrid forsvarede sig godt og lurede på kontraangreb. Det vidste vi godt på forhånd, men alligevel blev det svært. Vi spillede en fin kamp, men Real Madrid har kvalitetsspillere med en enorm hurtighed. Vi forventer det samme i returkampen. Vi skal bevare fokus og udnytte de chancer, vi får. Alt er stadig muligt, siger Bayern-keeperen.

Karim Benzema blev matchvinder for Real Madrid i 1. halvleg.