Nicolaj Thomsen: Vi skulle have vundet
Illustration
Champions League

Nicolaj Thomsen: Vi skulle have vundet

Nicolaj Thomsen ærgrer sig over sin missede chancer, men mener stadig, at AaB har en chance for at nå Champions League-gruppespillet på trods af 1-1-resultatet mod Apoel.

Det var en skuffet Nicolaj Thomsen, som kunne gøre status efter AaB's uafgjorte resultat mod Apoel Nicosia i Champions League-kvalifikationskampen. 

Nicolaj Thomsen var ellers manden bag det mål, som bragte nordjyderne foran, men han var også synderen, som misbrugte en stor chance i anden halvleg, hvilket ærgrer ham. 

- Lige nu er jeg lidt skuffet. Det føltes langt hen ad vejen som en kamp, vi skulle have vundet i dag. Jeg har selv en stor chance, hvor jeg måske skulle have lukket kampen, siger Nicolaj Thomsen til TV3+ efter kampen. 

Han skynder sig dog at finde det positive frem i det uafgjorte resultat. AaB tog nemlig til Dynamo Zagreb med et skidt udgangspunkt, og Nicolaj Thomsen tror på, at nordjyderne kan gøre det samme, når de rejser til Cypern. 

- Sidste gang havde vi et dårlig resultat med på udebane, og jeg føler, at der er mere vi kan tage med her fra. Men vi er skuffede lige nu, lyder det fra AaB-spilleren.