Real Madrid overlegne på Anfield
Foto: Jon Super/Polfoto
Champions League

Real Madrid overlegne på Anfield

En stærk første halvleg grundlagde en 0-3 sejr for Real Madrid, hvor Cristiano Ronaldo og Karim Benzeme var på pletten.

Der var på forhånd lagt op til en stor affære, da Liverpool hjemme tog imod Real Madrid i Champions League. Efter en stærk indsats lod Real Madrid sig dog ikke kue af kulissen, og vandt sikkert med 0-3. 

Liverpool åbnede opgøret med et højt pres, hvor Anfield var med til at skabe en forrygende kulisse. Værterne havde dog svært ved for alvor at spille sig igennem et velspillende Real Madrid-mandskab. 

Steven Gerrard trykkede af på Casillas efter ti minutters spil, og herfra tog Real Madrid langsomt over. Spillet flød bedre for gæsterne, og i det 22. minut kom gevinsten. En god bold i dybden blev resolut sparket ind af Cristiano Ronaldo, der dermed åbnede ballet til 0-1. 

Scoringen tog modet fra Liverpool, der faldt i presset, mens Real fik blod på tanden. 29 minutter var der spillet, da Karim Benzema gjorde det til 0-2. Et indlæg fra Toni Kroos blev headet i nettet af franskmanden i det bagerste område, men Benzema var ikke færdig. 

Efter kaos i hjemmeholdets forsvar efter hjørnespark gjorde Karim Benzema det til 0-3 med hælen fra tæt hold. Real Madrid pressede på frem mod pausen, hvor Coutinho´s drøn på overliggeren dog blev bedste bud på endnu en scoring inden pausen.

Efter pausen kom de to mandskaber mere stille fra land. Real Madrid var fortsat toneangivende uden for alvor at blive farlige, mens Liverpool forsøgte at jagte æren og reduceringen.

Cristiano Ronaldo forsøgte sig med et flot spark med en halv time igen, som Mignolet dog flot reddede. Få minutter efter blev Liverpool-keeperen på ny den store mod Ronaldo, men det duftede for alvor af 0-4 på Anfield.  

I slutfasen var Liverpool tæt på at reducere med tyve minutter igen, da Joe Allen var på spil i feltet. I den anden ende var James Rodriguez tæt på kort efter, men meget tættere kom de to hold ikke. 

0-3 blev cifrene til Real Madrid efter en overbevisende aften, hvor festen blev en fuser for hjemmeholdet.