Albansk premierminister raser over dom
Illustration
EM

Albansk premierminister raser over dom

Den albanske premierminister Edi Rama er rasende over den dom, som UEFA har truffet efter skandalekampen mod Serbien.

Fredag offentliggjorde UEFA sin dom efter skandalekampen mellem Serbien og Albanien, som måtte afbrydes på grund af tilskuer-uroligheder. En dom der blandt andet har taberdømt Albanien, og det er et faktum, der skaber stor vrede i landet. 

Blandt andet hos den albanske premierminister Edi Rama, der ikke er helt enig i UEFA´s syn på sagen:

- I dag er retfærdigheden slet ikke blevet hørt i forhold til det, der reelt skete under kampen, skriver Edi Rama på sin Twitter-konto, og bliver bakket op af generalsekretæren i det albanske fodboldforbund, Ilir Schulku: 

- Dommen er både mærkelig og helt uacceptabel. Vi vil appellere og forlange at få de tre points, som vi burde få, siger Schulku til AFP. 

For Serbien får fredagens dom blandt andet den konsekvens, at landskampen mod Danmark i EM-kvalifikationen skal afvikles uden tilskuere.