Stærk Simon Kjær i Lille-remis mod Everton
Illustration
Europa League

Stærk Simon Kjær i Lille-remis mod Everton

Lille fik ét point ud af bestræbelserne i torsdagens kamp mod Everton. Simon Kjær leverede en fin præstation i gæsternes midterforsvar.

Lille fortsatte tendensen med uafgjorte kampe i Europa League, da franskmændene spillede 0-0 mod Everton. Simon Kjær var med alle 90 minutter i kampen, der ikke vil gå over i historien som den mest underholdende. De to forsvar holdt deres respektive angribende modstandere fint fra fadet, og så sluttede det hele, som det var startet.

Med aftenens anden kamp i gruppen, der endte med en 4-2-sejr til Wolfsburg over FC Krasnador, er Lille på tredjepladsen med tre point. Everton har efter tre kampe fem point, mens Wolfsburg er indehaver af fire styk.

I gruppe I leverede Young Boys en artig overraskelse, da Napoli blev besejret 2-0, og Lokeren med Alexander Scholz på banen hele kampen måtte lægge ryg til et 0-2-nederlag til Trabzonspor.