Amankwaa: Lidt for spændende
Illustration
Generelle

Amankwaa: Lidt for spændende

Danny Amankwaa glæder sig over videre avancement trods en nervepirrende afslutning

FC København var i fuld kontrol i store dele af opgøret, da holdet torsdag aften mødte FC Roskilde i DBU Pokalen. En slutspurt fra værterne skabte dog spænding i opgøret, der endte med en 3-2 sejr til favoritterne. 

Den spændende afslutning undrer FC København-spilleren Danny Amankwaa, der selv kom på tavlen med en flot scoring i første halvleg: 

- Jeg ved ikke helt, hvorfor det skal ende sådan her. Hele første halvleg og de første tyve minutter af anden har vi fuld kontrol over kampen, men så får de et straffespark, som jeg ikke mener, burde have været dømt. Det gav dem tro på det, og efter deres andet mål blev det lidt for spændende til sidst, siger Amankwaa til TV3+ efter kampen. 

FC København scorede alle sine tre mål inden for de første 13 minutter af kampen.