Nottingham Forest står foran transferforbud
Illustration
Generelle

Nottingham Forest står foran transferforbud

Nottingham Forest har ikke overholdt reglerne for Financial Fair Play i England, og derfor må klubben ikke handle i det næste transfervindue.

Nottingham Forest startede sæsonen i The Championship så glimrende og lå et stykke hen i sæsonen øverst. Siden er klubben gledet ned på en 6. plads i rækken, og med overvejende sandsynlighed bliver det ikke muligt at ændre på den situation gennem nye spillerindkøb til vinter, da klubben ser ud til at have overtrådt de engelske regler for Financial Fair Play.

Klubbens manager, Stuart Pearce, har allerede indrømmet, at klubben er forberedt på det transferforbud, der venter, hvis klubben som ventet præsenterer et underskud på mere end 80 millioner kroner, når de skal aflægge regnskab i november, skriver Telegraph Sport.

Klubben kunne i marts sidste år præsentere et underskud på hele 150 millioner kroner, og da det ikke lykkedes at rykke op i Premier League, er det tvivlsomt, om Forest har formået at reducere det beløb.

Det engelske fodboldforbund vil i næste måned diskutere, om de engelske regler for Financial Fair Play skal ændres, da en række klubber i følge Telegraph Sport står til at overtræde de nuværende regulationer.