Raul advarer Xavi om Qatar og halvtomme stadions
Foto: John Minchillo/Polfoto
Generelle

Raul advarer Xavi om Qatar og halvtomme stadions

Hvis Xavi fuldfører det forventede skifte til Al Sadd fra Qatar, så fjerner den tidligere Real Madrid-spiller Raul lidt af overraskelsesmomenterne fra det eventuelt forestående eventyr.

Tidligere var de konkurrenter på højeste plan. De spillede for Barcelona og Real Madrid, men Xavi og Raul var trods alt også landsmænd og holdkammerater på det spanske landshold. 

Da Raul i 2012 afsluttede sin europæiske fodboldkarriere dragede han til Qatar. Her skrev han kontrakt med netop Al Sadd, som Xavi i disse dage rygtes til. 

Der er dog ikke meget at se frem til fodboldmæssigt, advarer Raul sin landsmand, som har bekræftet at skiftet ikke er helt på plads endnu. 

- Der var ingen på tilskuerpladserne i Qatar, siger Raul til medier Panenka. 

Raul er efterfølgende skiftet til New York Cosmos, som til daglig spiller på James M. Shuart Stadium, hvor der er plads til cirka 11.000 tilskuere. Spanieren sætter tingene i perspektiv:

- Atmosferen i New York fik mig lige pludselig til at føle, at jeg var tilbage i midten af Santiago Bernabeu.

Om det har nogle påvirkning på Barcelona-ikoner, kan vi jo ikke spå om, men hos nogle er det pengene og eventyret der taler.