Generelle

Ronaldo: Vi går efter Champions League-trofæet

Real Madrid og Ronaldo vil være den første klub til at genvinde Champions League

Real Madrid virker i øjeblikket fuldstændig uovervindelige. Det er 22 kampe siden i alle turneringer, at de sidst prøvede at gå fra banen uden en sejr, og lørdag kunne de tage endnu en pokal med hjem til Madrid, da det blev til sejr ved VM for klubhold med en 2-o sejr over San Lorenzo.

Nu håber holdets måske største profil på, at det nye år vil bringe lige så meget succes til kongeklubben, som 2014 har gjort. Det ville i så fald betyde, at Real Madrid vil blive det første hold til at genvinde Champions League-titlen. 

- Jeg håber, at vi kan gentage succesen i 2015, og vinde alt det vi vandt i 2014. Specielt Champions League. At vinde Fifa VM for klubhold er en historisk sejr, som vil have en helt speciel plads i mit liv. Det giver en stor motivation for at fortsætte med at bevæge sig fremad, udtaler Ronaldo efter lørdagens sejr.

Ronaldo og Real Madrid kan nu holde en velfortjent ferie, inden de d. 4. januar skal en tur til Valencia for at jagte den 23 sejr i træk.