Roskilde før FCK: Bliver en fed kamp
Illustration
Generelle

Roskilde før FCK: Bliver en fed kamp

FC Roskilde-træner Anders Theil håber på en overraskelse mod FCK, som gæster torsdag aften.

Torsdag aften venter årets største kamp for FC Roskilde, når FC København kommer på besøg i DBU Pokalen. Gæsterne er store favoritter forud for opgøret, men overraskelserne har tidligere været store i turneringen. 

I FC Roskilde håber man på en overraskelse torsdag aften, hvor cheftræner Anders Theil dog erkender, at en stor mundfuld er i vente: 

- Det bliver helt sikkert en spændende kamp, og vi glæder os rigtig meget. Det bliver helt sikkert en fed kamp, hvor der kommer rigtig mange mennesker. Kigger man på den trup, der er udtaget hos FCK, er der mange store navne med. Dem skal vi forsøge at matche os imod. FCK er professionelle, og det er de nok desværre også torsdag. Det må ikke blive en kamp for meget på deres præmisser, siger Anders Theil til FC Roskilde TV.

FC Roskilde og FC København krydser klinger klokken 20:30 torsdag aften.