Video : Tipsbladet
Landshold

Mulig debut i vente: Bliver bedt om at lære spansk

Oliver Sonne er blevet bedt om at lære spansk, så han kan kommunikere bedre med sine landsholdskammerater fra Peru.

Oliver Sonne kan få landsholdsdebut for det peruvianske landshold på fredag. 

Men før at han for alvor skal få succes på sit nye landshold, er det en god idé, at han starter med at lære sproget. Sådan lyder meldingen fra Peru-keeper Pedro Gallese. 

- Oliver bliver bedt om at lære lidt spansk, og det er godt, fordi hvis han lærer sproget, bliver kommunikationen bedre, lyder det fra Gallese. 

Den peruvianske landsholdsanfører, Paolo Guerrero, tror da også på, at der i fremtiden kan vente mange landskampe til Oliver Sonne. Han skal bare væbne sig med tålmodighed, lyder anbefalingen fra anføreren til RPP. 

- Lad ham få mest muligt ud af det, han skal nyde det fuldt ud. Han er meget ung og vil helt sikkert have mange muligheder for at spille for landsholdet. Lad ham have det sjovt, som han har på sit hold (Silkeborg, red). 

Slkeborg-profilen har to gange tidligere været udtaget til Perus landsholdssamling, men det er endnu ikke blevet til minutter i benene på landsholdsplan for den 23-årige højre back. 

Det kan dog ske på fredag, når Peru fredag aften klokken 22 tager imod Nicaragua på hjemmebane i en testkamp. 

Til sommer kan Oliver Sonne få en af de helt store landsholdsoplevelser med Peru til Copa America, hvor de blandt andet er i gruppe med Lionel Messi og co. Det kan du læse meget mere om HER.