Olsen: Flad fornemmelse uden tilskuere
Illustration
Landshold

Olsen: Flad fornemmelse uden tilskuere

Den danske landstræner Morten Olsen accepterer, at det danske landshold skal spille uden tilskuere den 14. november mod Serbien. Han mener, det kan diskuteres, om det er en fordel eller ulempe.

Skandalekampen mellem Serbien og Albanien har UEFA bestemt skal vindes på skriveboldet af Serbien, efter det albanske landshold ikke ville genoptage kampen. Det var grimme scener, der udspillede sig, hvor tilskuere og officials var i slåskamp med albanske spillere, hvorfor det måske kan undre, at Albanien taberdømmes.

Forklaringen er som sagt, at Albanien ikke ville genotage kampen. Alligevel får Serbien ikke nogen stor fordel, for selv om de får en sejr, har UEFA valgt at fratrække dem tre point. Ligeledes skal Serbien spille de næste to hjemmekampe i kvalifikationen for lukkede døre, altså uden tilskuere, og det første af de to opgør er mod Danmark den 14. november.

Peter Bonde, asssistent på landsholdet, mener, det er en fordel. Morten Olsen er i tvivl.

- Vi må finde os i, vi skal spille uden tilskuere. Om det er en fordel eller bagdel, kan altid diskuteres. Det er en flad fornemmelse uden tilskuere, men det er det jo for begge hold, siger landstræneren til DR Sporten.

Begge lande kan appellere afgørelsen, men hvis den ender med at stå ved magt, bliver Danmark, Portugal og Armenien de sande vindere i gruppen, da hverken Serbien eller Albanien får point ud af opgøret.