Video : Tipsbladet
Ligue 1

Vild duel på vej: Mbappe klar til Bolts udfordring

Hvem ville vinde på 100 meter af Usain Bolt og Kylian Mbappe? Det finder vi nok snart ud af.

37-årige Usain Bolt, der er indehaver af verdensrekorden på 100 meter, har givet Paris Saint Germain-stjernen Kylian Mbappe en udfordring, som sidstnævnte tilsyneladende ikke har kunne sige nej til.

Det skriver det franske medie RMC Sport.

Her bliver der fortalt, at den jamaicanske hurtigløber havde udfordret den franske angriber til en duel på den føromtalte distance, og ve et Nike-arrangement svarede Mbappe, at han var frisk på udfordringen.

- Han inspirerede også alle, og jeg tror, ​​at alle er stået sent om natten for at se en af Usain Bolts løb. Jeg kan sige, at det er gensidigt, og at jeg begyndte at beundre ham først, siger PSG-spilleren og fortsætter om udfordringen:

- Det kunne være sjovt, hvorfor ikke en dag, hvis vi begge har tid, så kan vi lave noget sjovt. Jeg forventer ikke meget af resultatet, lyder det fra Mbappe.

Det bliver dog bemærket fra den franske presses side, at selvom Mbappe nok er hurtig, så er han ikke den hurtigste i den franske Ligue 1, når de ser på de hastigheder, som spillerne er blevet målt til.

Her er det Andy Pelmard fra Clermont Foot, der er hurtigst med sine 36,14 km/t. Derefter kommer Marseilles Jonathan Clauss og Moses Siomn fra Nantes på listen. Mbappe er ikke engang blandt de 10 hurtigste.

Usain Bolt trak sig tilbage fra atletikkens verden i 2017.