Medie: Japan dropper Laudrup
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Generelle

Medie: Japan dropper Laudrup

Michael Laudrup bliver ikke landstræner for Japan, der i stedet har ansat bosnieren Vahid Halilhodzic.

Tidligere på måneden afviste Michael Laudrup, at han var på vej til Queens Park Rangers.

Men for lidt over en uge siden bekræftede han til gengæld, at det japanske fodboldforbund var interesseret i at ansætte ham som landstræner. Dog skulle et eventuelt skifte vente til efter sæsonen i Lekwiyha i Qatar.

Men det japanske skifte bliver tilsyneladende heller ikke til noget. Ifølge Politiken skriver Nikkan Sports i dag, at bosniske Vahid Halilhodzic er ansat som ny japansk landstræner.

Han har senest været i tyrkiske Trabzonspor, hvor han blev fyret i starten af november, og derudover har han været landstræner for Elfenbenskysten og Algeriet.

Han afløser mexikaneren Javier Aguirre og vil angiveligt modtage 13-14 millioner kroner årligt.