Præsident: Lacazette og Fekir bliver her
Foto: Laurent Cipriani/Polfoto
Generelle

Præsident: Lacazette og Fekir bliver her

Alexandre Lacazette og Nabil Fekir har i den grad fået deres Ligue 1-gennembrud i denne sæson, og rygtes til flere storeklubber i Europa, men Lyon-præsidenten, Jean-Michel Aulas, fortæller at de bliver i Lyon.

27 mål har Alexandre Lacazette stået for i denne sæson, og derfor er der god grund til at den hurtige franskmand bliver rygtet til store klubber rundt om i Europa. Nabil Fekir er samtidig også blevet en nøglespiller for Lyon i denne sæson, hvor han også har fået landsholdsdebut for Frankrig, og ventes derfor også at forlade Lyon i sommerens transfervindue. 

Det bliver dog imidlertidigt ikke til noget. Ikke hvis det står til Jean-Michel Aulas, som er præsident i klubben. Han vil gøre lige hvad der skal til, for at holde dem i klubben. 

- Vi vil gøre, hvad end der skal til, for at holde dem i klubben. Vi vil afvise alle bud der må komme, siger han til Telefoot og fortsætter:

- Det er i begge spilleres bedste interesse, da de er vokset op her, og skal spille europæisk fodbold på Lyons nye stadion. 

Aulas afslører ligeledes, at begge har lyst til at blive i klubben. Om der er hold i de udtalelser, må vi vente og se.