Mourinho: Diego Costa laver ingenting til træning
Illustration
Premier League

Mourinho: Diego Costa laver ingenting til træning

José Mourinho mener ikke, at Diego Costa har ramt topformen i Chelsea endnu. Angriberen træner nemlig næsten ikke med Chelsea-truppen, fordi Mourinho vil passe på ham og den muskelskade, som har drillet ham de seneste uger.

Diego Costa har startet sit liv i Chelsea på forrygende vis. 

Også lørdag kom angriberen på måltavlen, da Chelsea vandt 3-0 over Aston Villa, men José Mourinho vil ikke høre tale om, at Costa allerede nu har ramt topformen. Der bliver nemlig passet så meget på angriberen, der bøvler med en mindre muskelskade, at han næsten aldrig træner med resten af truppen. 

- Han kan ikke have ramt topformen. Han laver stortset ingenting til træning. Han slapper af og kommer sig efter den muskelskade, som driller ham, siger José Mourinho til Sky Sports.  

- Jeg er ligeglad med Diego Costas mål. For mit vedkommende er det vigtigste, at holdet scorer nok mål til at vinde. Jeg ved godt, at at det er rart for en angriber at score mål. Især når der er tale om en spiller, som ikke træner så meget i øjeblikket, fordi vi er nødt til at beskytte ham. 

Samtidig benyttede den portugisiske manager lejligheden til at kommentere på sejren over Adton Villa, som han er meget tilfreds med. 

- Det var en god indsats. Vi spillede rigtig godt, vi kontrollerede spillet, og vi havde kontrol over deres kontrangreb. Jeg synes, Aston Villa er et godt hold, og når man vinder så let over dem, så er det fordi, man har spillet godt, siger Mourinho.