Rodgers: Et spørgsmål om tid med Balotelli
Illustration
Premier League

Rodgers: Et spørgsmål om tid med Balotelli

Brendan Rodgers har stadig tiltro til, at Mario Balotelli snart begynder at finde vej til netmaskerne.

Mario Balotelli har haft store problemer med at finde vej til målet efter sit skifte fra AC Milan til Liverpool, og angriberen har mødt hård kritik efter nogle svage præstationer.

Senest brændte den kontroversielle italiener en chance af de helt store i weekendens kamp mod Queens Park Rangers. Alligevel har manager Brendan Rodgers stadig tiltro til angriberen, der ifølge Rodgers kan spille en vigtig rolle i onsdagens brag mod Real Madrid.

- Han scorer store mål i store kampe. Det er et spørgsmål om tid, før han begynder at score sine mål, siger Rodgers, der også kommenterede Balotellis store afbrænder mod Queens Park Rangers.

- Jeg understregede overfor ham, at han var i en position, hvor han kunne brænde, og at han kom med i feltet. Så længe han er der, hvor der er mulighed for at score, er jeg sikker på, at han nok skal gøre det, siger Rodgers ifølge BBC.

Mario Balotelli har blot scoret en enkelt gang for Liverpool i ni forsøg siden sit skifte fra Milan.