Schmeichel: City er større end Manchester United
Illustration
Premier League

Schmeichel: City er større end Manchester United

Peter Schmeichel, der altid har haft sit hjerte hos Manchester United, kalder rivalerne fra City en større klub.

Forud for weekendens lokalbrag mellem Manchester City og Manchester United er Peter Schmeichel kommet med en ganske opsigtsvækkende kommentar: Ifølge danske eks-målmand er City nu er større end klubben, han tørnede ud for i årene 1991-1999.

Senere i karrieren var Schmeichel, som mange husker, forbi Manchester City, men hjertet har altid ligget hos De Røde Djævle.

- I min første par år hos United, forstod jeg ikke rivaliseringen med City. Liverpool og Leeds var meget større…

- Nu er det anderledes. Manchester City er mestre, de hentede deres anden Premier League-triumf i sidste sæson, og måske er de en større klub end Manchester United i dette øjeblik og i form af deres resultater. Så kampens betydning har ændret sig, siger danskeren til BBC Sport forud for denne weekends derby.