Spurs-reserves lønkrav skræmmer interesserede klubber væk
Illustration
Premier League

Spurs-reserves lønkrav skræmmer interesserede klubber væk

Benoit Assou-Ekotto hæver en høj løn i Tottenham, men da forsvarsspilleren ikke er i nærheden af startelleveren, vil Spurs gerne af med Assou-Ekotto. Selv har han dog ikke travlt med at komme væk fra klubben, da ingen klubber åbenbart er interesserede i at give ham den samme løn, som den han får i Tottenham.

Sidste gang Benoit Assou-Ekotto fik spilletid for Tottenham var i maj sidste år. Siden har han tilbragt et år på leje hos Queens Park Rangers, men tilbage i Tottenham efter dén sæson er han meget langt fra spilletid. Manager Mauricio Pochettino ser ikke Assou-Ekottos vej, og han har ikke været i nærheden af at få spilletid på venstrebackpositionen, hvor klubben også råder over Ben Davies, Danny Rose og Kyle Naughton til pladsen.

Derfor arbejder klubben på at afskibe ham til en anden klub, men det har vist sig ikke at være så let. I sommer var der snak om Crystal Palace og førnævnte Queens Park Rangers, men da de ikke ville matche den løn, som han hæver i Tottenham, faldt handlen til jorden. Det skriver The Mirror.

Det har fået frustationens væske til at koge hos Pochettino, der gerne vil bruge lønkronerne andetsteds. Benoit Assou-Ekotto skulle angiveligt hæve en ugentlig løn på omkring 400.000 kroner. Han kom til Tottenham i 2006 fra Lens.

Hans kontrakt med Tottenham udløber til sommer.