Wenger: Welbeck skal lære af Henry
Illustration
Premier League

Wenger: Welbeck skal lære af Henry

Danny Welbeck har fået en flot start i Arsenal, og roses af sin manager, der dog mener, at tålmodigheden skal forbedres.

Danny Welbeck har fået en flot start i Arsenal, hvor han for alvor er blevet populær blandt klubbens fans. Også på manager-fronten høster den tidligere United-spiller store roser, hvor Arsene Wenger glæder sig over englænderens kvaliteter. 

Arsenal-manageren håber endda på, at Welbeck kan udvikle sig til at opnå nogle af de samme kvaliteter som klubbens ikoniske angriber, Thierry Henry:

- Thierry Henry er et godt eksempel at følge. Jeg synes, at Danny er en spændende spiller med et interessant potentiale, og vi må se, hvordan det udvikler sig. Han er god mentalt, har et godt fysisk potentiale og er ligeledes god teknisk. Han bidrager meget for vores hold, da han ikke taber bolden oppe foran. Dette er vigtige kvaliteter, siger Arsene Wenger til Daily Mirror, der dog også har kritik: 

- Han afslutter måske en anelse for hurtigt. Det kan dog lige så vel have noget med nervøsitet at gøre, for til træning scorer han som en rigtig angriber, udtaler Wenger. 

Næste opgave for Arsenal i Premier League venter den 27. september, når The Gunners møder rivalerne fra Tottenham på Emirates Stadium.