Wilshere: Vi har ikke underpræsteret
Illustration
Premier League

Wilshere: Vi har ikke underpræsteret

Arsenal har kun vundet to kampe i Premier League, alligevel mener Jack Wilshere, at man ikke har underpræsteret.

Arsenal har fået en svær start på sæsonen, og noget skuffende indtager man kune en syvende plads i Premier League efter otte kampe. Man har således kun vundet to kampe, og spillet hele fem uafgjort, og det har fået kritiske røster til at være efter London-klubben.

- Jeg mener ikke, at det er fair at sige, at vi har underpræsteret. Vi har måske ikke fået de resultater, som vi har ønsket i enkelte kampe. Vi har spillet uafgjorte kampe, som vi burde have vundet. Men hvis man ser på kampene, som vi gør, så ser man meget positivt i vores spil, udtaler Jack Wilshere forud for udekampen i Champions League onsdag aften mod Anderlecht.

- Jeg vil gerne indrømme, at vi har brug for flere points i Premier League, men når vi ser fremad, så er vi sikre på, at vi kan få de points, vi har brug for. Vi har spillet nogle hårde kampe, som vi er godt tilfredse med, men vi ved, at vi kan gøre det bedre, slutter Wilshere. 

I Champions League er Arsenal kommet lidt svingende fra start, hvor man har vundet et enkelt opgør, samt tabt til gruppens måske sværeste modstander Dortmund.