Video : Tipsbladet
Rygter

Er Nunez på vej væk? Kæmpeklub lurer i kulissen

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de varmeste rygter fra international fodbold.

Denzel Dumfries fra Inter til Manchester United
Note: 
Om ganske få uger skal Denzel Dumfries snakke med Inter om hans fremtid i klubben, og det er langt fra sikkert, at de to parter kan nå til enighed. Lykkedes det ikke, står Manchester United klar til at hapse den 28-årige hollænder til sommer. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Rudy Galetti

Darwin Nunez fra Liverpool til FC Barcelona
Note: 
Jürgen Klopp er ikke den eneste mand, der kan være på vej væk fra Anfield til sommer. Det samme kan Darwin Nunez. Den uruguayanske angriber virker i hvert fald til at være utilfreds i klubben, efter at have slettet alle sine billeder med Liverpool på sine sociale medier. FC Barcelona skulle have set sig varme på Nunez og står klar til at indløse angriberens frikøbsklausul
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Daily Mail

Serhou Guirassy fra VfB Stuttgart til Arsenal
Note: 
Mikel Arteta er på udkig efter en rendyrket 9'er, selvom Kai Havertz har fungeret fint i den lidt mere falske 9'er-rolle. Derfor har Arsenal kigget mod Bundesligaen, hvor Serhou Guirassy har scoret mål efter behag for Stuttgart i denne sæson, hvor det er blevet til 25 mål på 26 kampe.
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Fichajes

Gabriel Jesus forlader Arsenal
Note: Hvis Guirassy kommer ind, bliver det formentligt et farvel til Gabriel Jesus, der i øjeblikket er blevet sat af holdet af netop Kai Havertz, der har overtaget 9'er-rollen for Arsenal. Ifølge flere engelske medier skulle Mikel Arteta og co. da også være mere end åbne over for et salg af den brasilianske angriber til sommer
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Football Insider