Atalanta snød Lazio og rykkede tættere på overlevelse
Serie A

Atalanta snød Lazio og rykkede tættere på overlevelse

Alle oddsene var imod Atalanta, da de søndag hjemme tog imod Lazio, som kæmper om at holde fast i deres tredjeplads, og håbet om Champions League-fodbold i næste sæson. Samtidig mødte tog Fiorentina imod Cesena, som også kæmper for overlevelse.

Atalanta har gode chancer for overlevelse, da de har otte points ned til 18. pladsen, men ikke desto mindre kunne en sejr, mere eller mindre, sikre dem endnu en sæson i den bedste italienske række. Hindringen var dog Lazio, som kæmper hårdt for at holde fast i tredjepladsen.

Det var dog ikke helt til at se på gæsterne, da de ikke havde meget at byde på. Hjemmeholdet styrede begivenhederne på Stadio Atleti Azzuri D'Italia.

Derfor var det også fortjent, at det var dem, som efter 49 minutter kunne bringe sig foran, da Giuseppe Biava udnyttede Alejandro Gomez' oplæg og bragte Atalanta foran til Lazios store forbavselse. 

Lazio fik dog kæmpe igen, og efter 77 minutter lagde Danilo Cataldi op til Marco Parolo, som bragte balance i regnskabet. 

Kampen sluttede 1-1. Et resultat som ingen af mandskaberne for alvor kan bruge til noget, men alligevel noget der giver et point, som tager Atalanta en tand tættere på overlevelse, mens at Lazio må håbe på at Napoli ikke sejrer mod Milan senere i dag. 

Andetsteds fik Fiorentina ram på Cesena, da de på hjemmebane vandt med 3-1. Fiorentina kan derfor netop ane fjerdepladsen, som Napoli netop er indehaver af, men som altså har en kamp i hånden. Cesena har samtidig langt til overlevelse, men kan teknisk set stadig godt at redde sæsonen, hvis det bliver til maksimum points samt at konkurrenterne smider points.