Video : Tipsbladet
Serie A

Kjærs fans vil lave protest over Milan-fremtiden

Milan-fansene er ikke tilfredse med udsigterne til en bestemt cheftræner.

Det står allerede klart, hvordan den danske landsholdsanfører Simon Kjærs fremtid ser ud. Det bliver ikke i Milan, hvor der er en del usikkerhed om, hvordan den kommende tid komer til at være for klubben.

Derfor forlyder det nu, at klubbens ultra-fans har planer om at lave en protest til kampen mod Genoa. Sådan lyder det fra Sky Sport Italia-journalisten Peppe Di Stefano på sports-stationen.

Her handler det ælrligt om, hvad der skal ske på trænerfronten, hvor den spanske træner Julen Lopetegui har været på tale, og det er fansene slet ikke glade for.

- Ultras-fansen kunne vælge at forblive stille eller endda protestere, fordi de ønsker klarhed om Milans fremtid, lyder det fra Di Stefano ifølge Football Italia.

Han peger endvidere på, at man nu er inde i en fase, hvor der skal tænkes igennem.

- Valget af den nye træner kan ikke være forkert, for de skal erstatte en træner, der, på trods af alle de modtagne kritikker, har opnået store resultater i disse 4 og et halvt år: Ud over at værdsætte mange spillere har Pioli ført Milan til Champions League, vundet en mesterskabstitel og nåede semifinalen i Champions League, siger han og fortsætter:

- Der har også været negative noter som de seks tabte derbyer i træk, men jeg tror, at vægtskålen hælder mere mod de positive aspekter end de negative, fortæller Peppe Di Stefano.

Kampen om trænere er desuden stor i Serie A, da Thiago Motta fra Bologna også skulle være i Milans søgelys, men han virker tættere på Juventus. Endvidere er både De Zerbi og Mark van Bommel ligeledes blevet nævnt.