Sherwood: Tottenham høster de frugter jeg såede
Foto: Polfoto
Generelle

Sherwood: Tottenham høster de frugter jeg såede

Tim Sherwood mener, at Tottenham i øjeblikket høster frugterne fra det arbejde han har udført i klubben.

Aston Villas manager, Tim Sherwood, mener, at Tottenham i øjeblikket nyder godt af sit mangeårige arbejde i London-klubben. 

Tim Sherwood blev en del af Tottenhams trænerstab tilbage i 2008, og sidste sæson blev han udnævnt som manager i klubben, men blev efter sæsonen erstattet af Mauricio Pocchetino. 

- Han (Pochettino red.) har arvet en bunke gode, unge spillere, som jeg udviklede, Siger Tim Sherwood til BBC. 

En af de spillere er Tottenhams Harry Kane, som har været en åbenbaring i denne sæson. Sherwood mener dog, at Harry Kane ikke ville have kunnet præstere på det niveau, hvis han havde ladet Tottenham leje ham ud for et år siden, som klubben ellers havde planer om. 

- Hvis jeg ikke havde nægtet at lade klubben udleje ham sidste januar, så ville han ikke være Harry Kane nu. Han var nødt til at være meget stærk mentalt, han har måttet kæmpe for det. Tilskuerne har ikke altid sunget: "Han er en af vore egne," siger Sherwood, og fortsætter: 

- Jeg har haft Harry Kane siden han var 11 eller 12 år gammel. Det har gjort en stor forskel, for som fodboldspillere, der kender jeg dem bedre end deres egne forældre gør, lyder det fra Tim Sherwood, som nu i stedet er manager i Aston Villa.