Avis: Brøndby og FCK kæmper om Groningen-spiller
Foto: Lars Poulsen/Polfoto
Superliga

Avis: Brøndby og FCK kæmper om Groningen-spiller

Både Brøndby og FC København lurer på svenske Rasmus Lindgren, der spiller i FC Groningen. Det skriver Kvällsposten.

FC København og Brøndby har utallige gange kæmpet nogle brage kampe imellem kridtstregerne på fodboldbanen. Nu gør de to klubber også klar til at kamp på sommerens transfermarked.

Ifølge den svenske avis Kvällsposten jagter både Brøndby og FC København den svenske midtbanespiller Rasmus Lindgren, der også var et emne i Brøndby i vinteren 2010 og sommeren 2011. Dengang var også OB inde i billedet.

Nu ser det ud til, at det er FC København, der skal kæmpe med Brøndby, og det trækker op til et skifte for Rasmus Lindgren, der har et år tilbage af sin kontrakt med FC Groningen i Holland.

Hovedpersonen selv vil dog ikke ud med, og han snakker med Brøndby og FC København om et fremtidigt skifte. Men han indrømmer, at begge klubber er interessante.

- Når det handler om klubber på det niveau, vil jeg altid lytte til, om der kommer noget konkret. Det kunne være dejligt at spille i Allsvenskan, inden jeg slutter karrieren, men jeg føler, jeg har mange gode år i mig endnu, siger 30-årige Rasmus Lindgren.

Sidste sommer kæmpede FC København og Brøndby også om den samme spiller. Dengang var det Daniel Amartey, der var på blokken på Østerbro såvel som på den københavnske Vestegn. FC København løb som bekendt med spilleren. Nu skal det blive spændende at se, om der kan skrives endnu et kapitel mellem de evige rivaler.

Rasmus Lindgren begår sig bedst på den defensive midtbane, men han kan også bruges i det centrale forsvar. Han har spillet to landskampe for Sverige.