Avis: To forsvarsspillere på vej væk fra Brøndby
Foto: Brøndby IF
Superliga

Avis: To forsvarsspillere på vej væk fra Brøndby

Både Frederik Semb Berge og Michael Almebäck kan være på vej væk fra Brøndby i dette transfervindue, skriver BT.

Brøndby IF kan være på vej til at sende to forsvarsspillere videre i deres karriere, skriver BT. Det drejer sig om Frederik Semb Berge og Michael Almebäck, der kan være på vej væk fra klubben.

Frederik Semb Berge rygtes tilbage til Tippeligaen, og avisen mener at vide, at spillerens agent i øjeblikket arbejder på at finde en løsning for Semb Berge.

Semb Berge var dog at finde på holdkortet, da Brøndby blev ydmyget med 7-0 af tyske Hoffeheim i en træningskamp. Her pådrog den norske forsvarsspiller sig dog en mindre skade, og han kan derfor have trukket den blågule-trøje over hovedet for sidste gang.

Også Michael Almebäck, der blev købt for halvanden million kroner i Club Brügge, menes snart at være fortid i klubben.

Brøndbys sportsdirektør, Per Rud, ønsker dog ikke at kommentere på konkrete spillere, men fortæller, at klubben arbejder med at skære truppen ned inden sæsonstarten:

- Jeg har ikke lyst til at kommentere på enkelte spillere, men vi arbejder på at trimme truppen, siger Per Rud til BT.