Costaricansk angriber vil permanent til FC Midtjylland
Illustration
Superliga

Costaricansk angriber vil permanent til FC Midtjylland

Marcos Urena er lejet af FC Midtjylland fra FC Krasnodar, men den costaricanske angriber håber på en permanent aftale med "Ulvene".

Superligaens tophold FC Midtjylland handlede hurtigt, da angriber Morten "Duncan" Rasmussen tidligere i starten af sæsonen blev ramt af en skade og blev meldt ude i op til to måneder. Klubben sørgede nemlig for at leje angriber Marcos Urena i FC Krasnodar - angriberen var med Costa Rica ved VM.

Morten "Duncan" Rasmussen kom hurtigere tilbage end først forventet, og "Duncan" har erobret sin plads i startelleveren tilbage, således at 24-årige Urena nu primært benyttes som indskiftningsspiller. Til vinter udløber lejeaftale med den hurtige costaricaner, og han håber selv på et permanent skifte til Superligaens tophold.

- Min fremtid her i klubben er usikker. Der er ikke meget tid til at kunne vise noget over for holdet. Men jeg må bare tro på mine kvaliteter og gøre mit bedste. Jeg håber, at jeg kan forlænge med FC Midtjylland, siger Marcos Urena til metroxpress.

Den 24-årige har spillet fem kampe for FC Midtjylland i dette efterår, men kun en enkelt gang er han startet inde. Endnu mangler Urena at score for FCM, han har dog stået for en enkelt assist.