Jonas Dal: FC Nordsjælland er svækket
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Jonas Dal: FC Nordsjælland er svækket

Hobro-træneren er optimist før mødet med FC Nordsjælland senere i dag, som vurderer til at være lidt svækket.

Både Hobro og FC Nordsjælland startede foråret ud med nederlag, da Hobro tabte 0-1 til SønderjyskE, mens FC Nordsjælland havde store problemer i 3-0-nederlaget til Randers. 

Nordsjællænderne tager i dag til Hobro uden flere profiler. Uffe Bech er ude med en skade, mens Patrick Mtiliga og Pascal Gregor begge må sidde på tribunen med karantæner. Og det skal udnyttes, mener Jonas Dal.

- Alt andet end lige må vi gå ud fra, at de på den bekostning i hvert fald er en lille smule svækket. Men hvis jeg kender Nordsjælland ret, så har de så mange dygtige spillere på lager, siger Hobros cheftræner til nordjyske.dk.

Han mener også, at vinterens store udskiftning i FC Nordsjælland-truppen kan blive en fordel for Hobro, da de nye spillere måske ikke er kørt helt ind på holdet endnu. Derfor tror Jonas Dal på en hjemmesejr.

- Jeg tror på, at vi vinder 2-0. Måske lukker vi en enkelt ind, men det bliver et heldigt mål. Så 2-1, siger Jonas Dal til avisen.