Lang vej til udvidet Superliga

- Udvid Superligaen!

Det er meldingen fra SønderjyskE's træner Lars Søndergaard i torsdagens udgave af BT. Cheftræneren ønsker en ny struktur i Superligaen, hvor flere hold er med i ligaen, og han er ikke den eneste, der på det seneste har udtrykt ønske om en udvidelse af Superligaen. 

Esbjerg-træner Niels Frederiksen har tidligere luftet muligheden for 16 hold i Superligaen, og man hører med jævne mellemrum pip fra aktører, der ønsker en ændring af Superligaens aktuelle format med 12 hold, der har eksisteret siden sommeren 1995.

I Divisionsforeningen, der varetager Superliga- og divisionsklubbernes interesse, er der dog ikke umiddelbart optræk til den store struktur-debat. Det fastslår Divisionsforeningens direktør Claus Thomsen, der opridser vejen til en eventuel ny struktur her 100 år efter det første Danmarksmesterskab blev afviklet.

- Rent formelt skal en ny struktur vedtages af DBU's bestyrelse. Så hvis der skal laves en ny struktur, er der nogen, der skal udfærdige et forslag, som DBU's bestyrelse skal vedtage. Men da det jo er klubbernes turnering, er der større chance for, at det bliver vedtaget, hvis der blandt klubberne er stor enighed om det, siger Claus Thomsen til tipsbladet.dk.

Læs også: Søndergaard: Udvid Superligaen

Han påpeger, at en ny struktur for Superligaen også vil påvirke resten af Danmarksturneringen, idet både landets næstbedste og tredjebedste række vil blive influeret af nye tiltag og eventuelt flere hold i den øverste række. 

I 2009 var der senest en stor undersøgelse og debat af strukturen i dansk fodbold, der efter et langstrakt forløb endte med en ændring af 1. division til at tælle 12 hold, mens der blev lavet to 2. divisioner med 16 hold i hver – uden Superliga-klubbernes reservehold. Claus Thomsen bekræfter, at Superliga-strukturen ofte er et samtale- og diskussionsemne blandt klubberne i Divisionsforeningen. 

- Det er noget, vi jævnligt tager op til diskussion, for det er et meget debatteret emne med stærke følelser omkring. Det betyder meget for klubberne og de enkeltes risiko for det ene og det andet. Det har også betydning for, hvor god en turnering man har, og her tænker vi både sportsligt, kommercielt og interessemæssigt. Diskussion er der engang imellem, men det er ikke kommet til en større diskussion med analytisk arbejde omkring det. 

- Der blev foretaget nogle ændringer for år tilbage med stor succes. Dengang var den store udfordring, at der skulle være en øget kvalitet i den næstbedste række, så nedrykkere kom ned i en god liga, ligesom der også kom nogle ordentlige hold op i Superligaen. Det er lykkedes, for niveauet er hævet i de næstbedste rækker, og det skyldes både godt arbejde i klubberne og den nye struktur, ligesom der er kommet licenskrav til ligaen samt etableret en reserveholdsliga til klubbernes andethold, fortæller Claus Thomsen. 

Stuktur-debat måske næste år
Selvom struktur-debatten ofte ser dagens lys i medierne i form af et ønske om enten udvidelse eller fastholdelse af det nuværende format, er der ikke et nyt Superliga-format på tegnebrættet. Diskussionen kan dog blive et tema ved de kommende forhandlinger om en ny tv-aftale, der formentlig skydes i gang i begyndelsen af næste år.  

- Der er ikke nogen, der struktureret har sat sig ned og formuleret et nyt forslag. På et tidspunkt skal vi forhandle en ny tv-aftale på plads, og der plejer at være tradition for, at emnet bliver taget op i den forbindelse. Men der har ikke været en egentlig diskussion af det siden de seneste ændringer, siger Claus Thomsen, der påpeger, at flere klubber skal tage initiativ til en struktur-debat, hvis en ændring af Superligaen skal komme på tale. 

- Der skal være en stor enighed blandt klubberne, og så skal der sættes en proces i gang omkring en ny struktur. Men som sagt skal der være en stor grad af enighed, hvis man skal overbevise DBU's bestyrelse om, at det er en god ide, siger Claus Thomsen, der påpeger flere elementer, der skal tages højde for, når man debatterer Superligaens udseende og afvikling. 

- Når man kigger på en ny struktur, overvejer man det sportslige grundlag, det økonomiske grundlag og også antallet af kampe. Det er meget væsentligt, ligesom man skal overveje fordele og ulemper ved en høj eller lav nedrykningsrisiko. Der er en række parametre, der er i spil, når man tænker på størrelsen af ligaen, og det skal også diskuteres, hvordan man vil afvikle den, siger Claus Thomsen. 

Direktøren fastslår desuden, at der ikke er en officiel holdning i Divisionsforeningen om hvilken Superliga-struktur, der er den rigtige. 

- Det har vi ikke – udover at vi kan sige, at vi er tilfredse med den model, vi har nu med 12 hold. Den har vist sig effektiv og bæredygtig i en lang periode. En af myterne om den her turneringsform er blandt andet, at 33 kampe med en skæv fordeling af ude- og hjemmekampe får betydning for slutstillingen, men det er der ingen sammenhæng mellem, når man ser på historien og statistikken, siger han. 

Da der i 2009 blev debatteret Superliga-struktur for alvor, var en af mulighederne et slutspil, ligesom der også blev foreslået en Superliga med 14 hold. Disse blev dog forkastet i sidste ende, og derfor er der altså stadig 12 hold og 33 spillerunder i Superligaen. 

Superligaen i dens aktuelle udgave blev første gang afviklet i 1995/96-sæsonen, hvilket altså er 18 år siden.