Optakt: OB - FC Vestsjælland
Superliga

Optakt: OB - FC Vestsjælland

OB kan øge afstanden til FC Vestsjælland tirsdag efter påske, men fynboerne kommer ind til kampen med et par sløje præstationer i bagagen.

Kampfakta:
Spillested: Tre-For Park, Odense 
Dommer: Michael Johansen 
Kampstart: Tirsdag d. 7. april klokken 19.00
På tv: TV3 Sport 2
Twitter: #obfcv 
 
Holdnyt:
OB:
Efter et par sejre i forårets begyndelse har OB spillet to dårlige kampe mod Brøndby og Esbjerg. Derfor har fynboerne brug for en sejr mod FC Vestsjælland, der endegyldigt kan skræmme nedrykningsspøgelset væk. 
 
OB måtte i sidste runde undvære Mikkel Desler og Kenneth Zohore, og selvom Desler er klarmeldt, er det ikke sikkert, at han starter inde. Ove Pedersen må ligeledes overveje, om han vil give 4-4-2-systemet en ny chance eller gå tilbage til 3-5-2. Endelig har Emil Larsen ikke imponeret på det seneste, og i nogle medier er det blevet foreslået at give offensivspilleren en tur på bænken. Kenneth Zohore og Mohamed Diarra er skadede og bliver ikke klar, mens Mikkel Kirkeskov slet ikke er udtaget til truppen.
 
Inden landskamppausen fik OB brudt sin fornemme hjemmebanestatistik, og derfor skal folket vindes på ny med en sejr over FC Vestsjælland.
 
FC Vestsjælland:
Der er resultatmæssig krise i FC Vestsjælland, der har tabt samtlige kampe i forårssæsonen på nær en pokalkamp i Brønshøj. Chancen for overlevelse er er minimal, men håbet kan blive fornyet med en sejr i Odense. Det kræver imidlertid langt bedre spil end det Slagelse-klubben har vist indtil videre. 
 
Særligt offensivt har FC Vestsjælland haft problemer, og man venter stadig på første Superliga-scoring fra den nytilkomne græker Apostolos Vellios. Det er væsentligt for FC Vestsjælland at få gang i offensiven, for har man ingen arme, kan man ikke få kage. Og har man ingen målfarlig offensiv, er det svært at vinde fodboldkampe. 
 
Karantæne:
OB: Ingen
FC Vestsjælland: Eggart Jonsson 
 
Superliga-form:
OB: T-V-V-T-T
FC Vestsjælland: T-T-T-T-T
 
Bud på startopstillinger:
OB (4-4-2): Toppel – Skogseid, Nielsen, Jonasson, Skulason  - Falk, Spelmann, Busuladzic, Larsen– Greve, Dalgaard
 
FC Vestsjælland (5-3-2): Mikkelsen – Nymann, Raitala, Østli, Kure, Lumb – Madsen, Kristiansen, Dal Hende – Vellios, Festersen 
 
Vidste du, at...:
OB's angriber Thomas Dalgaard har en god statistik mod FC Vestsjælland. Angriberen har scoret hele syv mål i sine seneste syv kampe mod Slagelse-klubben. 
 
Dom:
Det er ikke mere end en lille måneds tid siden, at OB vandt i relativt sikker stil over FC Vestsjælland på udebane, så det bør fynboerne også være i stand til på hjemmebane. Vi byder på en 2-0-sejr til hjemmeholdet.