Superliga

Rolf Toft: Jeg vil til Sverige eller Norge

Den tidligere AaB-angriber Rolf Toft føler sig efter succes på Island klar til at rykke videre til større ligaer.

Den tidligere AaB-angriber Rolf Toft har gennem sin periode hos islandske Starnan haft stor succes og leverede i weekeden et hattrick i 4-0-sejren over Fram. Det betyder, at der i sidste spillerunde bliver en ren finale, når Stjarnan møder topholdet FH Hafnafjordur, der inden kampen har et forpsring på to point. 

- Som angriber er det selvfølgelig fedt at score mål. Det giver helt klart selvtillid og tro på egne evner. Og så er det da også en fed fornemmelse at score sit første hattrick i en betydende kamp som senior, siger Rolf Toft til peopleinsport.

Hans kontrakt med Stjarnan udløber efter sæsonen, og Rolf Toft føler sig klar til nye og større opgaver .

- Jeg vil gerne til Norge og Sverige og spille for en klub i den bedste række. Der er bedre mulighed for at vise mig frem deroppe. Det kræver selvfølgelig at jeg gør det godt og viser, at jeg kan løfte opgaven. Og det føler jeg godt jeg kan. Jeg føler selv at jeg er klar til nye og større udfordringer, siger angriberen.

Rolf Toft skiftede i juli til Stjanan og har siden leveret seks scopringer for klubben, inden mesterskabsfinalen i sidste spillerunde.