U/21-landstræner: Det er fandme stort
Illustration
Generelle

U/21-landstræner: Det er fandme stort

- Da jeg blev ansat for et år siden, var mit mål, at vi skulle vinde noget og opnå noget, selvom vi er et udviklingshold. Vi er nået første mål, der er playoff-kampene, siger Jess Thorup før kampene mod Island.

Det danske U/21-landshold skal i næste måned møde Island i to afgørende playoff-kampe om at komme til U/21-EM næste sommer. 

U/21-landstræner Jess Thorup ser frem til kampene, og glæder sig over, at Danmark kan komme med til U/21-EM for blot tredje gang efter slutrunderne i 2006 og 2011. 

- Det er fandme stort, og det skal vi huske. Da jeg blev ansat for et år siden, var mit mål, at vi skulle vinde noget og opnå noget, selvom vi er et udviklingshold. Vi er nået første mål, der er playoff-kampene. Nu står vi rigtig tæt på næste skridt, nemlig EM. Der venter en svær hurdle mod Island, men jeg vil fremhæve det samme til spillerne. Det er historisk vigtigt at nå et stort mål som EM. Vi har gjort os fortjent til det, men vi skal også være klar til at tage kampen op mod et stærkt islandsk landshold, siger Jess Thorup til tipsbladet.dk. 

Han forventer to svære kampe mod Island. 

- Jeg har analyseret mange af deres kampe. Der venter os en stærk modstander, og de har meget kvalitet. Jeg glæder mig til kampen. Vi bliver matchet mod et stærkt hold. Island er på vej frem, så det bliver to sindssygt svære kampe, der kommer til at afgøre det, siger Jess Thorup. 

Første kamp mod Island spilles fredag den 10. oktober i Aalborg, mens returkampen spilles i Reykjavik den 13. oktober.