Australian Open - Dag 9
Foto: Petr David Josek/Polfoto
Spil

Australian Open - Dag 9

Australian Open er fremme ved de første kvartfinaler, hvor Gambleren blandt andet har kig på Rafael Nadals kamp

Tirsdag 02.30
Eugenie Bouchard - Maria Sharapova (1,5-0) 1, 67 units
Odds 1,83 Unibet

Bouchard tabte årets første kamp, men har siden vundet seks i træk, og tabte først sæt i den seneste, hvor et utroligt koncentrationssvigt kostede mod Begu i andet sæt. 

I denne serie har hun blandt andet BANKET Serena Williams med 6-1 6-2, så det er ikke utænkteligt, at hun også kan slå Sharapova. Sidstnævnte er dog en imponerende fighter, som kan hæve spillet, når hun står overfor de allerbedste, og derfor tør jeg ikke gå planken ud på canadieren.

Sharapova fører trods alt 3-0 i h2h, men samtidig er hun ikke ubekendt med at tabe sæt undervejs. Hun får ofte rodet sig ud i meget lange kampe, som eksempelvis deres seneste møde, som var et brag af en match. Det kan denne også sagtens blive.

Tirsdag 04.30
Tomas Berdych - Rafael Nadal 2, 77 units
Odds 1,57 Sportingbet 

Berdych har ikke så meget som afgivet sæt endnu, og man ved ikke helt, hvor fit Rafael Nadal er, og derfor er oddset på den lille spanier oppe i et niveau, man sjældent ser i en kvartfinale ved en Grand Slam. Et odds jeg ikke kan lade ligge.

De har mødt hinanden 23 gange tidligere. Nadal er noteret for sejre i de seneste 19(!) i træk. 17 af disse blev spillet færdige, og i 14 af dem afgav Nadal ikke engang sæt. Det tyder på et utroligt godt "read" på netop Berdych, og derfor jagter jeg odds 1,57.