Klopp: Vi kan rykke ned
Illustration
Bundesliga

Klopp: Vi kan rykke ned

Dortmund-træner Jürgen Klopp understreger, at hans mandskab er del af kampen for at undgå nedrykning i Bundesligaen.

Borussia Dortmund har haft et bemærkelsesværdigt efterår. Efter 15 spillerunder er holdet med bare 15 points fortsat del af bunden i den bedste tyske række forud for lørdagens vigtige opgør mod Hertha Berlin. 

I Dortmund har træner Jürgen Klopp da heller ikke tænkt sig at nedtone situationen. Han erkender blankt, at fokus i øjeblikket er på kampen for at undgå en tur i 2. Bundesligaen:

- Dette er en nedrykningskamp for os. Vi er meget opmærksomme omkring situationen, og lørdagens kamp kan sikre os et vigtigt skridt væk fra stregen. Det bliver en hård kamp med mange dueller. Vi har brug for stabilitet, mens vi har brug for at få selvtilliden tilbage, siger Jürgen Klopp på en pressekonference forud for duellen med Hertha Berlin. 

Borussia Dortmund spillede sig i seneste runde over nedrykningsstregen i Bundesligaen med en 1-0 sejr over Hoffenheim.