Video : Tipsbladet
Champions League

Stjal trøje fra fan i kørestol: Nu svarer Dortmund

En fan i kørestol fik snuppet den trøje, som Julian Brandt ellers havde givet til ham, og det har fået Dortmund til at reagere.

Julian Brandts flotte gestus gik ikke helt som planlagt.

Den tyske Dortmund-stjerne ville efter den flotte sejr over Atletico Madrid aflevere sin kamptrøje til en Dortmund-fan i kørestol.

Men en anden tilskuer var hurtig til at snuppe trøjen ud af hånden på manden i kørestolen, hvorefter han hurtigt forsvandt, og det klip har sidenhen spredt sig som en steppebrand på sociale medier.

Sky Sport Germany skriver, at spillerne og staben blev opmærksomme på det i omklædningsrummet, og det har også fået Dortmund til at reagere.

Klubben har ifølge Sky Sport meddelt, at man vil forsøge at identificere kørestolsbrugeren, så han kan få den trøje, han var tiltænkt.

Se episoden her: