Everton så rødt og storsejrede
Foto: Peter Byrne/Polfoto
Europa League

Everton så rødt og storsejrede

Everton sikrede sig et godt udgangspunkt i Europa League, da Premier League-klubben ude slog Young Boys med 1-4.

En underholdende affære var i vente, da Young Boys torsdag tog imod Everton i Europa League. Underholdningen og dramatikken blev da hellere ikke mangelvarer, da Everton kørte sin schweiziske modstander over med 1-4.

Det var ellers værterne, der fik en drømmestart. Efter ti minutters spil blev bolden lagt af til Guillaume Hoarau, der fra kanten af feltet bragede Young Boys foran. Herfra startede den helt store nedtur dog for værterne, da Everton kom i gang. 

Rundet 20 minutter fandt Gareth Barry en fri Romelu Lukaku i feltet, der headede udligningen i netmaskerne. Kort efter kunne gæsterne på ny glæde sig, da Seamus Coleman var på spil og bragte englænderne i spidsen.

Romelu Lukaku fandt på ny frem til Gareth Barry´s gode indlæg ti minutter før pausen, og kunne tæt under mål køligt placere sin afslutningen i nettet til 1-3, der blev cifrene ved pausen.

Dramatikken fortsatte efter pausen, da Romelu Lukaku fuldendte sit hattrick. Alene igennem afgjorde angriberen kampen med sin scoring til 1-4. Everton inviterede dog værterne tilbage, da John Stones med en halv time igen begik straffespark og blev udvist.

Fra 11 meter misbrugte Young Boys dog det gyldne tilbud, og kunne ikke skabe spænding i slutfasen. Med 1-4 fik Everton dermed et godt udgangspunkt før returkampen i Europa League.

I Holland løb Æresdivisionens tophold PSV ind i et skuffende nederlag, da Zenit trak det længste strå. Her blev Hulk matchvinder med sin scoring en halv time før slutfløjt.