Video : Tipsbladet
Rygter

Vil hente Erik ten Hag hjem

Tipsbladet.dk giver dig hver dag de varmeste rygter fra international fodbold.

Erik ten Hag fra Manchester United til Ajax
Note: Presset stiger på Erik ten Hag i den røde del af Manchester, og hvis ikke det bliver til sølvtøj i denne sæson for United, vil han angiveligt få sparket. Her kommer hollænderens tidligere klub fra Ajax ind i billedet, der vil hente ten Hag hjem til hjemlandet. Han skulle i hvert fald være en af tre kandidater på hollændernes ønskeliste
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: The Standard

Sergi Roberto fra FC Barcelona til Girona
Note: 
Sensationsklubben fra Girona vinder næppe mesterskabet, som de ellers lå til i store dele af sæsonen, men måske de vinder Sergi Robertos underskrift. Barca-anførerens kontrakt udløber til sommer, og her har Girona altså set sit snit til at forsøge at lokke den 32-årige spanier til klubben. 
Sandsynlighed: Under middel
Kilde: Mundo Deportivo

Tosin Adarabioyo forlader Fulham på en fri transfer til sommer
Note: 
Liverpool, Tottenham, Newcastle og West Ham er bare nogle af de klubber, der tidligere har vist interesse for Fulham-profilen Tosin Adarabioyo. Nu er der gode nyheder for potentielle bejlere, da den 26-årige midtstopper angiveligt forlader Fulham på en fri transfer til sommer.
Sandsynlighed: Over middel
Kilde: Fabrizio Romano

Ralf Rangnick fra Østrig til Bayern München
Note: 
Det blev aldrig det helt store match mellem Manchester United og Ralf Rangnick for et par sæsoner siden, men det har angiveligt ikke skræmt Bayern München væk, der allerede er i dialog med den nuværende østrigske landstræner i bestræbelserne på at hente ham til klubben til sommer. Det bekræfter Bayern-præsident, Uli Hoeness.
Sandsynlighed: Middel
Kilde: Uli Hoeness via Frankfurter Allgemeine