Real Madrid i Fifas søgelys: Mulig karantæne på vej
Real Madrid kan blive ramt af transfer-karantæne Foto: Martin Meissner/Polfoto
La Liga

Real Madrid i Fifas søgelys: Mulig karantæne på vej

Real Madrid bliver undersøgt for, om de har forbrudt sig mod reglerne om handler med mindreårige.

Det trak en del overskrifter, da FC Barcelona blev idømt karantæne fra transfermarkedet i de næste to vinduer, da de havde forbrudt sig mod Fifas regelsæt om handler med unge spillere. Men nu kan en ny karantæne være på vej, og denne gang er det Real Madrid, der kan stå for tur.

Således skriver Catalan Sport, at Fifa har kontaktet op mod 20 samarbejdsklubber til storklubben i nærheden af den spanske hovedstad for at undersøge, hvordan handler med mindreårige fra de omkringliggende klubber er foregået.

Angiveligt har det betydet, at Real Madrids præsident, Florentino Perez, har kontaktet alle samarbejdsklubber for at sikre, at de ikke videregiver oplysninger til Fifa før, Real Madrid er blevet informeret.