Juventus ordnede Verona med manér
Foto: Polfoto/Daniela Santoni
Serie A

Juventus ordnede Verona med manér

Der var ikke den store tvivl om, hvem der skulle løbe med alle tre points i dagens sene Serie A-kamp mellem Juventus og Verona. Det blev nemlig afgjort ret tidligt.

Juventus havde en gylden mulighed for at øge forspringet ned til Roma, efter romernes pointtab mod Palermo lørdag. Og Torino-klubben var klar fra start. 

Der var kun gået tre minutter før Juventus bragte sig foran, og for alvor bød Hellas Verona velkommen til Juventus Stadium. Paul Pogba bragte hjemmeholdet foran på oplæg fra den tidligere Real Madrid-spiller Alvaro Morata. 

Verona stod dog ikke en chance og allerede fire minutter senere lagde Alvaro Morata endnu engang op til et mål. Denne gang var det Carlos Tevez som scorede, og dermed øgede føringen til 2-0. 

Oven på den start af hjemmeholdet, kunne man sagtens have troet, at hjemmeholdet vil køre gæsterne helt over inden halvlegens slutning, men sådan blev det ikke. Holdene gik til pause med en tomålsføring. 

Anden halvleg startede stillede, men Juventus fortsatte med at dominere. Giorgio Chiellini var kommet med frem i et angreb, og med en fin stikning til Roberto Pereyra kom uruguayaneren frit igennem og sparkede Den Gamle Dame på 3-0 efter 67 minutter. 

Kun syv minutter senere udvidede Juventus dog føringen igen. En dyb stikning fra Claudio Marchisio fandt Carlos Tevez, som fra en skarp vinkel sparkede bolden ind bag Rafael i Verona-målet til 4-0. 

Det blev også kampens slutresultat. Torino-klubben øgede dermed forspringet ned til Roma til fem points, mens Hellas Verona forbliver på deres 14. plads.