Janssen: Ingen klubber interesserede lige nu
Illustration
Superliga

Janssen: Ingen klubber interesserede lige nu

Hollandske Tim Janssen har fået at vide, at han ikke får forlænget sin aftale, der udløber til sommer. Desværre for hollænderen er der ingen interesse i øjeblikket.

Når Tim Janssens kontrakt med FC Midtjylland udløber til nytår, er tiden i FC Midtjylland også forbi. Og det er nok i virkeligheden meget godt for begge parter, for det er begrænset, hvad der er kommet ud af kontrakten. Tim Janssen har døjet med skader og har spillet meget, meget lidt, siden han i 2011 skiftede til FC Midtjylland fra Esbjerg.

Den hollandske angriber - der er blevet 28 år - har i denne sæson kun fået fem minutter på banen mod Panathinaikos, mens det i sidste sæson kun blev til syv kampe for Janssen. En stor del af grunden er som sagt skader, men når han har været klar, har han heller ikke stået først i køen.

Derfor er det logisk, at parterne vælges at gå hver til sit. FC Midtjylland er fremragende kørende i Superligaen, så klubben skal nok klare den. Omvendt bliver det svært for Janssen at finde en ny klub. Og det ved han også godt.

- Jeg er ked af, at det er endt sådan. Jeg ville gerne vise, at jeg er en god spiller, siger Tim Janssen til aoh.dk og forklarer videre:

- Der er ingen klubber lige nu og intet nyt. Det er svært, når man ikke spiller.

Tim Janssen har i alt optrådt 57 gange og scoret 10 mål for FC Midtjylland, siden han kom fra Esbjerg i sommeren 2011.