Video : Tipsbladet
Superliga

Ohi var nervøs for drømme-mål: Aldrig forstået det

Nervøsiteten nåede at ramme Ohi Omoijuanfo, da det så ud til, han var offside ved sit flotte mål mod FC Midtjylland.

BRØNDBY (Tipsbladet): Brøndby scorede et flot mål mod FC Midtjylland.

Rigtig flot.

Det gik rigtig hurtigt, at Ohi Omoijunfo scorede til 2-2, men for en stund frøs alle spillerne, for målet skulle tjekkes igennem af VAR.

Ved første øjekast så det ud til, at Brøndby-nordmanden var offside, men vinklen snød, og målet blev derfor godkendt.

Selv var Ohi Omoijuanfo også nervøs for, at hans flotte mål ville blive underkendt.

Var du nervøs for, at du var offside på målet?

- Ja, det må jeg sige. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs. Man ved jo aldrig med VAR og de streger, de sætter. Det har jeg aldrig forstået.

- Men jeg er glad for, at dommeren godkendte det, og at jeg var onside. Det var dejligt, og det var selvfølgelig godt for mig at få scoret, men vi skulle have haft et eller tre point i den kamp, men sådan gik det ikke, siger Ohi Omoijuanfo.

Nordmanden, der er stor Arsenal-fan, da målet til onsdagens træning blev sammenlignet med en flot kasse, som Jack Wilshere, i samarbejde med Olivier Giroud, scorede for Arsenal i 2013.

- Jo, uden tvivl. Der var sådan lidt Olivier Giroud over den scoring, hvor jeg var lidt med i opspillet, og så fik jeg også sendt den ind, siger Brøndby-angriberen med et stort grin.

På trods af det flotte mål blev det ikke til point for Brøndby, der måtte rejse hjem fra Herning med et 2-3-nederlag.

Derfor er der også maksimal spænding om det danske mesterskab inden søndagens derby på Brøndby Stadion.

Yuito Suzuki var fraværende ved onsdagens Brøndby-træner. Læs en status her.