Tidligere PSG-spiller: Cavani bliver ikke længe
Illustration
Superliga

Tidligere PSG-spiller: Cavani bliver ikke længe

Den tidligere Paris Saint-Germain-spiller Jeremy Rothen mener, at Edinson Cavani snart kan være fortid i den franske storklub.

Den tidligere Paris Saint-Germain spiller Jeremy Rothen har svært ved at se, at Edinson Cavani kommer til at blive længe i den franske hovedstad.

Cavani var allerede i denne sommer rygtet til flere engelske klubber, og nu har Jeremy Rothen måske forklaringen på, hvorfor flere klubber mente, at de kunne gafle Cavani i Paris Saint-Germain:

- Hvis han tror, at han er stjernen på holdet, så bliver det et problem. I Paris handler det kun om Zlatan og så alle andre. Han må acceptere, at Zlatan er stjernen, lyder det fra Rothen, der spillede mere end 130 kampe for Paris Saint-Germain.

Og derfor er Rothen heller ikke sikker på, at Cavani ender med at blive i Paris Saint-Germain mange år fremover:

- Jeg er ikke helt sikker på, at han passer i Laurent Blancs taktik, som er afgørende. Derfor tror jeg ikke, at han bliver længe i klubben, lyder det videre fra Rothen.

Edinson Cavani scorede i sidste sæson 19 mål i 33 Ligue 1 kampe for Paris Saint-Germain.