Video : Tipsbladet
La Liga

Det forventer Xavi: Christensen får nøglerolle

Der venter en fysisk kamp søndag for Barcelona.

Når FC Barcelona søndag aften skal møde Athletic Bilbao, så er der udsigt til, at baskerne kommer til at gøre brug af deres fysik, men her mener Barca-cheftræner Xavi, at catalanerne kan svare igen.

Det fortæller han ved pressemødet lørdag forud for kampen.

- Vi har spillere med en mere fysisk profil som Araujo, Koundé, Cancelo, Christensen... men vores identitet er at spille. Jeg tror, at Ernesto vil søge et system, der ligner Bordalás' (Getafe red.) på Montjuïc, siger han med henblik på deres seneste La Liga-kamp, hvor de selv vandt 4-0 på hjemmebane.

Derudover slår han fast, at han ikke kan give flere spor på, hvad de vil gøre.

Netop Andreas Christensen har på det seneste været benyttet i en anden rolle end normalt, da han er blevet placeret på den defensive midtbane i stedet for midterforsvaret.

Endvidere mener Xavi, at Barcelona er kommet ind i en bedre periode, og man har da også vundet fire ud af det sidste fem kampe i den bedste spanske række - og så har man spillet én uafgjort. Det samme gælder udekampen i Champions League mod Napoli.

- Vi kommer meget bedre end for nogle kampe siden og med gode fornemmelser. Det er tidspunktet for sandheden, for at konkurrere mod direkte rivaler. Vi er i den afgørende fase af sæsonen, og nu skal vi bevise det, men fornemmelserne er positive, lyder det fra Xavi.

Barcelona er på tredjepladsen i La Liga med otte point op til Real Madrid på førstepladsen.